Huset
Så har vi besluttet os for huset.
Vi har entreret med en lokal håndværker fra Ejsing,
Adimé Helårshuse og Fritidshuse v/Jørgen Helmer Meilstrup, som har opført flere sommerhuse i området. Egentlig byggede han
kun til sig selv, men det blev til flere og flere.
Vi fik øje på kvaliteterne i Jørgens huse, og kontaktede ham.
Vi fandt hurtig ud af, at vi gik godt i spænd sammen, hvilket jeg tror er meget vigtigt, når man skal igang med
et projekt af denne størrelse.
Sammen fik vi designet et hus og Jørgen gav os et godt tilbud, så vi blev hurtig enige om detaljerne.
I begyndelsen af marts blev papirarbejdet færdigt og nu (19. marts) er byggetilladelsen i hus.
Sommerhuset bliver på ca 108 m2 plus ca 5 m2 redskabsrum og ca 15 m2 overdækket terrasse.
Huset er helårsisoleret med 250 mm isolering under taget og 200 mm i ydervæggene. I gulvet er der isoleret med 220 mm Sundolit.
Der opføres ca 70 m2 træterrasse med gelænder på de sydlige sider og lidt ved indgangen mod nord.
Huset opføres i sibirisk lærk, med sorte IBF tagsten.
Indvendig får vi 3 soverum, med plads til mindst 6 personer. Der er næsten alt i hvidevarer og 2 personers spa.
Huset opvarmes med el-varme, kombineret med en brændeovn og en Nordic Air varmepumpe.
Fra husets terrasser og fra stuens panoramavinduer får vi en fin udsigt over Limfjorden mod syd-vest (se også
Billeder fra grunden)
Et par billeder
Sådan er ydervæggene opbygget:
Fra genbo-huset:
Der bliver højt til loftet:
Facadetegninger
Sådan kommer huset til at se ud, fra de forskellige verdenshjørner.
Og her er grundplanen.